WASIs pengeindsamling gav 3.500 EUR til initiativet for kræftsyge børn i Wuppertal.

Udmattede, men stolte og lykkelige kom de 73 deltagere i halvmaratonen med Joey Kelly i mål sidste fredag, den 12. juni 2015. 

I gennemsnit marcherede WASI-medarbejderne i treogenhalv til fire timer for at samle så mange penge ind som muligt til initiativet for kræftsyge børn i Wuppertal. WASI havde nemlig lovet at give en euro til det gode formål for hver deltager og for hver gået kilometer. Især den lumre varme og de stejle stigninger udgjorde her de største udfordringer.

Start og mål var WASI-logistikcenteret i Wuppertal-Ronsdorf. Derfra gik det først over Blombachdalens bro via Scharpenacken til WASI-forvaltningsbygningen til Heckinghausen. Herfra førte ruten over Ehrenberg, Herbringhauser-åen og Marscheider-åen og så igen tilbage til Ronsdorf.

Allerede inden startskuddet „truede“ Joey Kelly med at synge, hvis nogen skulle give op. I målet ville han så ikke give afkald på at hente alle „efternølere“ personligt og at jogge de sidste hundrede meter til målet.

Takket være WASI-medarbejdernes udholdenhed og viljestyrke kunne der indsamles et beløb på omkring 1.600 EUR til initiativet for kræftsyge børn i Wuppertal. WASIs direktør, Karlheinz Schreiber og Ulrich Steiner, besluttede sig her og nu spontant til mere at fordoble beløbet til det gode formål. Således glædede Udo Wiebel, 1. formand for initiativet for kræftsyge børn, og hans kollega Carola Jacobi sig over en check på 3.500 EUR, som blev overrakt samme aften.

De fleste små lidelser var allerede glemt selvsamme aften, så den fælles succes blev fejret stort ved et hyggeligt samvær.

Zurück zur Übersicht