WASI på Fastener Fair Stuttgart 2017

SAVING TIME IS SAVING MONEY!

Fra 28. til 30. marts 2017 afholdes der i Stuttgart Fastener Fair, den vigtigste internationale fagmesse for sammenføjnings- og fastgørelsesteknologi.

„Find det bedste“ – sådan lød gårsdagens udfordring. „Spar penge“ er fremtidens løfte! Gennem løbende udvikling af innovative produkter sikrer WASI, at deres kunder altid kan arbejde effektivt.

WASI's produktinnovationer omfatter Lubo Lubrication, 3D-justeringselementer og lasergravering. Med elementer af rustfrit stål, der er forbehandlet med Lubo Lubrication fra WASI, er det muligt at arbejde effektivt og økonomisk. På grund af de særlige egenskaber kan elementerne anvendes inden for mange forskellige områder: maskinproduktion, offshoremontage, skibsbyggeri, industri, bygge- og anlæg, og endda inden for lægemiddel- og fødevareområdet. En konstant lav gnidningskoefficient på 0,12 forhindrer tilmed koldtryksvejsning, som er et hyppigt problem. Således kan skruer fastgøres med op til 800 omdrejninger pr. minut og løsnes når som helst uden at blive ødelagt.

Et andet højdepunkt i WASI's produktsortiment er 3D-justeringselementet. Mange maskiner skal stå fuldstændig vandret for at opnå den påkrævede præcision. WASI's 3D-justeringselementer kan justeres på alle tre niveauer. Med en præcision på ca. 0,01 mm sikrer de, at hver maskine på meget kort tid kan justeres, så den står fuldstændig lige.

Med den nye lasergraveringsservice tilbyder WASI sine kunder en enestående tillægs-service. Metoden er meget fleksibel, og alle slags motiver kan graveres i alle slags materialer og geometrier. Med graveringen er det blandt andet muligt at mærke emner og batches eller forsyne diverse produkter med et individuelt firmalogo.

Alle gæster på Fastener Fair er meget velkomne til at besøge WASI's stand og lade sig begejstre af disse og flere nyheder. I finder os i hal 3, stand 1956!

Zurück zur Übersicht