Fastener Fair Stuttgart 2015 – en perfekt succes for WASI

Fra den 10. til den 12. marts 2015 finder messen Fastener Fair sted i Stuttgart, det er den vigtigste internationale fagmesse for forbindelses- og fastgøringsbranchen. I alt 11.060 fagbesøgende, heraf 60% fra udlandet, kom til messen for at blive informeret om de nyeste udviklinger inden for branchen. 833 udstillere fra 42 lande præsenterede sig for de internationale besøgende – deriblandt også WASI.

Fastener Fair i Stuttgart er for WASI den vigtigste messe på handelsområdet. Ved siden af emnet „Cherry Picking“ stod også følgende emner på dagsordenen: WASIs nye hjemmeside, den nye WASI-app, som siden begyndelsen af marts måned kan hentes til Android og iOS, og endelig den fuldstændigt re-designede WASI-webshop.

Live-præsentationen af webshoppen på messestanden, både på skærme og helt moderne på tabletcomputere, var et tiltrækningspunkt for mange kunder. Disse gav også udtryk for deres begejstring over WASIs nye fremtoning. Webshoppen og den nye optræden som helhed blev rost for at være moderne, overskuelig og hurtig.

Også med emnet „Cherry Picking“ ramte WASI plet. Dette emne vedkommer kunder og leverandører på samme måde. Det er nemlig ikke altid økonomisk at fordele ordrer på to til tre leverandører. Her kom der endda fra konkurrenter meget positive tilbagemeldinger.

WASI-standen var hele tiden godt besøgt. På de mest travle tidspunkter var det endda næsten umuligt at betjene alle interesserede på samme tid. Salgskonsulenterne kunne således føre mange gode samtaler på de tre messedage.

I det hele taget var Fastener Fair Stuttgart 2015 et særdeles vellykket arrangement både for WASIs messeteam på 30 medarbejdere og for hele virksomheden, og det vil man endnu kunne drage nytte af inden for den nærmere fremtid.

Zurück zur Übersicht